Publikum, Per Hammerich.

Tilbagemeldinger

Morskab med morale

Tusind tak for en underholdende og munter eftermiddag i Gubben. Du fortalte nogle morsomme historier, der var godt besøgt og de, der var mødt frem, havde et par hyggelige timer i dit selskab. Der var i hvert fald god tilbagemelding fra alle.

Mange kærlige hilsner,

Nancy Viborg
Ældresagen, Hundested


Tilbagemelding af premieren på Hatten af for livet den 3. november 2021 i Faxe Hygge og Kulturklub i Æblehaven Faxe

En stor tak for i går i Hygge og Kulturklubben, hvor du havde 75 tilhørere, som blev grebet af din gode fortælling. Du var fantastisk til at tryllebinde os alle sammen, hvor du tog hatten af for livet, som handlede om nogle af livets store spørgsmål, tro, håb og kærlighed: Troen på at man i sidste øjeblik kan blive reddet, men sådan går det ikke altid, hvis man forspilder sine chancer; håbet på at man kan opnå det samme som genboen; og kærligheden, som rækker langt op over de højeste bjerge. Mange af historierne fik du sluttet af med en god pointe, så vi også fik et godt grin. Det var også et par gode sange, du havde valgt, som relaterede til historierne. Og sidst men ikke mindst: At ældes med ynde, et godt råd om at leve livet, mens vi har det, den dag hvor vi ligger i kassen og bliver spurgt om den sidste drink, inden vi lukker, så er det for sent.

Vi ønsker dig alt bedste fremover fra en meget tilfreds bestyrelse.

Hanne


Caféarrangement med historiefortæller Per Hammerich i Breelteparkens café

80 glade mennesker mødtes til café i Breelteparken med storytelller Per Hammerich. En herlig herre, der var fantastisk underholdende og sprængfyldt med morskab og morale. Alt blev fortalt med et festligt glimt i øjnene.


Morskab med morale i Torsdagsklubben i Bisserup

Vi var glade for at have dig på besøg i Torsdagsklubben i Bisserup og høre dig fortælle mange gode historier om Morskab med morale.

Ud over din fortællekunst, med fin artikulation og finurlig sproglig illustration, var det også underholdende med din fremførelse af sangskatte fra Gustav Winckler og Four Jacks-æraen.

Vi var mange, der blev indfanget i historiernes verden.

Torsdagsklubben i Bisserup
p.b.v. Kirsten Thinggaard


Morskab med morale

Vi havde efterårets første arrangement, hvor vi traditionen tro startede med at spise et par dejlige stykker smørrebrød + god brieost med tilbehør, samt kaffe og småkager.

Det første arrangement var Morskab med morale, med besøg af historiefortælleren Per Hammerich, der med sin magiske fortællerring fortalte den ene historie efter den anden. Han spændte vidt fra nordjyske Krogen-historier, Brdr. Grimms eventyr og H.C. Andersen.

En god fortæller, men han kan så sandelig også synge. Her havde han bl.a. en konkurrence over gæt og syng sange. En rigtig hyggelig aften.

Ledøje Smørum Husholdningsforening


Morskab med morale

Per Hammerich underholdt 80 deltagere i Jakobs Kirkens Seniorklub med sine fortællinger.

Der blev ageret, og der blev sunget, og de overraskende pointer fremkaldte smil og latter hos deltagerne.

Det blev en festlig eftermiddag. Det er dejligt engang imellem at blive revet ud af hverdagens mere jordnære oplevelser.

Tak til Per Hammerich.

Kirsten Jensen


Vi på Friplejehjemmet Lillebælt har haft den stort fornøjelse at have Per Hammerich til at underholde. Han er rigtig god til historie og skuespil – det var en fantastisk oplevelse for alle. Vi glæder os til at høre ham fortolke H. C. Andersen til næste år. Det kan varmt anbefales at bruge Per Hammerich som underholder. Han er også rigtig god til at fange opmærksomheden hos de demente beboere.

Bodil Hansen


Mange tak for dit besøg og din historiefortælling i 3. årgang på Lynge Skole!

Det kræver sin mand at tryllebinde så mange elever med stor energi, og så i en hel time! Alle, både børn og voksne, nød din levende måde at fortælle på. Det var et perfekt startskud på 4 ugers arbejde med H.C. Andersen og hans forfatterskab.

Og ja, et gensyn er absolut muligt.

Lis


FOF’s sommerhøjskole havde besøg af historiefortælleren Per Hammerich. Ingen kendte noget til Per på forhånd, men efter to timers fængslende fortællinger var alle kursister fuldstændig faldet for Pers charme og hans store evner som fortæller og entertainer. Ved evaluering af ugen var alle enige om, at ugens bedste gæst var Per Hammerich.

På vegne af 30 glade kursister.

Anne­ Grethe Jakobsen


Indtryk fra efterårsmødet i V. Alling – mødet med en ægte storyteller

Første akt foregik i kirken på prædikestolen, hvor Per fortalte en historie af H.C Andersen. Per fortalte historien med en meget stor grad af indlevelse, brug af mimik og fagter, og samtidig kunne man mærke, at alt foregik med respekt for kirken og det at være på prædikestolen.

Anden akt foregik i forsamlingshuset. Per startede med at fortælle en selvkomponeret gyser. Fortælle er så meget sagt – det var nærmere skuespil. Per bruger sin krop, mimik og fagter i sådan en grad, at man kan fornemme hver enkelt persons personlighed i historien, han fortæller. Man bliver som tilhører draget ind i Pers fortælleunivers, så når han fortæller om en lokation, kan man se den tydeligt for sig, meget detaljeret.

Tiden gik meget hurtigt, og pludselig var der gået 2 timer med gode historier. Meget afvekslende både gyser og komedie og historier, der maner til eftertænksomhed, blandet sammen så man hele tiden føler, at nu sker der noget nyt. Efter hver historie var der klapsalver fra et begejstret publikum. Det bliver ikke sidste gang, Per skal til V. Alling.

Ole Greve
Menighedsrådsformand i V. Alling


Anbefaling

Det var fantastisk at se, at der var kommet over dobbelt så mange i kirken, end vi havde regnet med.

Det gik med pladsen på loftet, selv om vi måtte ind i et andet rum, end det vi havde planlagt. Fortællingerne fangede rigtig mange af børnene, der sad med store øjne og bare hørte efter. At klokkerne gik i gang var i første øjeblik irriterende, men blev alligevel til et ekstra plus, der gav stemningen et ekstra hak opad.

Jeg tror, rigtig mange både børn og voksne fandt det spændende at få fortalt historier i de rammer, vi havde lagt. Det var de rigtige historier, du havde valgt. Det var svært at ramme de rigtige historier på grund af det store spring, der var mellem børnene aldersmæssigt. Vi havde heller ikke regnet med, at der var så mange helt små børn. At du brugte forskellige virkemidler gik rent ind.

Børns sprog i dag er desværre rigtig fattigt, og der var da også ord i fortællingerne, de ikke kendte, men helheden fangede de.

Så det var en fantastisk oplevelse for os alle.

Dorthe Olling
Hostrup Kirke, Tønder


Anbefaling

Per Hammerich er en fantastisk historiefortæller med et kropssprog og en mimik, der griber tilhørerne. Han evner at fastholde sit publikum og gøre den gode historie meget levende, hvad enten det er H.C. Andersens eventyr, Grimms eventyr eller andre klassikere, han vælger at fremføre. Dejligt at nyde den måde, han fortæller historien på. Superperfekt.

Else Marie Madsen
Formand for Grene Menighedsråd


En torsdag aften i september havde vi fornøjelsen af at være sammen til et arrangement i vores sognegård, hvor vi kunne lytte og leve os ind i Per Hammerichs fantastiske og magiske fortællinger.

Vi havde en god aften, og Per Hammerich er en god fortæller, som kan få os alle med i sit univers.

Voksenudvalget v/Enghøj Kirke, Randers
Ruth Nielsen


Vi havde besøg af historiefortæller Per Hammerich.

Arrangementet var noget, kirken kalder En eftermiddag i kirken.

Her oplevede vi en historiefortæller, der spænder vidt. Han går fra nordjyske Krogen-historier, over H.C. Andersens og Brdr. Grimms eventyr, til østens mystik.

Sagt på anden måde: Vi blev ført på fantasiens vinger fra mytologi til nutid og fremtid, fra latter til gys, og til himmel og helvede.

Han ikke bare fortæller, men bruger også sangens vinger til at sætte tilhørernes fantasi i sving.

En særdeles udbytterig eftermiddag for os tilhørere.

Jytte Bahn Petersen
Boholte Menighedsråd