I 1991 søgte jeg nye udfordringer i min personlige udvikling.

Jeg havde læst rigtig meget om socialPsykologi og manglede nu bare at kunne kommunikere mine budskaber mere professionelt ud til mine kursister og tilhører under den stigende foredragsaktivitet om min måde at undervise på, (indlæring gennem leg).

Ved et tilfælde blev det amatørteatret der vandt min interesse. Jeg begyndte at gå til audition, hvor de søgte skuespillere og blev over tid engageret til hovedroller og biroller i et bredt repertoirer på teatre og i revyer.

Jeg fattede interesse for instruktionen og tog DATS (Dansk Amatør Teatres Sammenslutning) uddannelse i teaterteknik og instruktion.

Uddannelsen og de mange roller, gav mig den ro der skulle til at kommunikere mine budskaber i kursussituationen og på talerstolen, med større overskud og dermed langt mere professionelt.

I dag anvender jeg de tillærte teknikker i min virksomhed som historiefortæller og entertainer.

Teatret har på den måde været mig en god mulighed for fortsat personlig udvikling!

Som Seneca udtrykker det:
“Livet er et skuespil, det er ikke længden, men præstationen der tæller”